grau3.jpg

Christian Grau

Foredragsholder, bil- og livsstilsekspert

 

Hej og velkommen til min hjemmeside. Her kan du læse om nogle af alle de foredrag, jeg holder landet over. Som foredragsholder ser jeg det som min fornemmeste opgave at underholde folk. Jeg tager mig selv i at måle min succes på mængden af smil og grin, men den underliggende agenda er altid at give folk et originalt perspektiv på de temaer, jeg taler om. Heldigvis går de to ting som regel hånd i hånd. Det originale perspektiv får publikum til at grine, men kalder også refleksion og måske endda fornyelse. Så kan jeg ikke bede om mere. 

 
 

Fang tidsånden

Trends er ikke kun for trendy typer. De optager og påvirker os alle sammen – og de skifter med tiden. Så hvad er det for nogle trends, der optager os lige nu? Hvad er det for nogle værdier, der driver os – og hvor driver de os hen? Kort sagt hvad sker der for Danmark og danskerne her og nu – og hvordan ser fremtiden ud? Et underholdende, inspirerende og mildt provokerende foredrag, der henvender sig til alt fra private til virksomheder, organisationer og andre, der vil inspireres, motiveres og have sat de aktuelle tendenser i perspektiv. Foredraget kan tilpasses specifikke brancher og kundegrupper. 

Lego1_edited.jpg

Vært, ordstyrer og konferencier

Hvem byder velkommen, hvem binder det hele sammen, hvem fører ordet? Ja, det kunne fx være mig, for den slags laver jeg også. Og jeg bilder mig endda ind at min medfødte nysgerrighed og kritiske sans er gode værktøjer til at få gang i debatten og trække de rigtige pointer frem. Det gælder også som konferencier, hvor min rutine som foredragsholder og tv-vært er en fordel, både når tidsplanen strammer og der skal improviseres.

Skræddersyede oplæg

Foruden mine standardforedrag holder jeg mange skræddersyede oplæg om specifikke brancher og temaer. Her plejer jeg gerne at sige, at jeg ikke kan lære en optiker noget om briller. Jeg kender ikke dine stamkunder bedre end du selv gør – men jeg kender dem måske på en anden måde. Jeg kender dem som typer og som danskere. Jeg ved, hvad der rører sig og ser, hvordan det afspejler sig på vores adfærd. Det er min oplevelse, at den vinkel næsten altid kan kaste et nyt, underholdende lys over et tema og måske endda føre til nogle konkrete råd. Ikke fra en branche-ekspert, men netop fra en, der står lidt udenfor og kan se tingene fra oven. I modsat fald er jeg god til at sige nej tak på forhånd.

ashton.jpg
 
stort.jpg

Fang mig på cg@christiangrau.dk eller på 26708434.

Tager jeg ikke telefonen, så send gerne en sms.